Forsiden
Sidste nyt
Personen bag
Garn
Decoupage
Filt produkter
Åbningstider
Kontakt
Sangerinden Eva Sun Nyo's hjemmeside

Personen bag

Jeg hedder Eva Sun Nyo Berenth Madsen i den lange udgave, men er nok bedst kendt under navnet Eva Sun Nyo, da jeg bruger det navn, når jeg er ude og underholde med min sang, hvilket er det jeg hovedsagligt lever af (endnu da... ;-) ) Men det håber jeg da på måske kunne ændre sig.

Jeg er først for nyligt flyttet til Langå, nærmere bestemt marts 2005, men er faldet godt til her.

Jeg har længe gået med en tanke, sådan helt langt omme i baghovedet, om at lave min egen lille butik, men der har ikke rigtig været muligheder før nu. Men da jeg nu har fået "foden under eget bord", som man siger, så var chancen der for at få det prøvet af.

Jeg har altid været meget kreativ med mine hænder - i min "blå bog" fra gymnasiet skrev de, at jeg mestrede den ældgamle japanske kunst:papirnusseri! (Der var her tale om origami, hvilket vil sige små figurer foldet i papir), så man kunne altid se, hvor jeg havde siddet i de forskellige klasselokaler, da der var efterladenskaber i form af små foldede elefanter, æsker og lignende...! Jeg har også strikket meget igennem de sidste 10 - 15 år, så dette er den ideelle mulighed for mig for at prøve at leve af endnu en af mine hobbies, da jeg som nævnt lever af at synge som det er lige nu, hvilket jo også er en hobby.